24-årig fik bilen konfiskeret

Det koster en 24-årig mand fra Silkeborg bilen og en bøde på 30.000 kroner, at han nu fem gange har kørt bil uden gyldigt førerbevis.

Ifølge mja.dk fik den 24-årige, som er fra Silkeborg, en betinget frakendelse af kørekortet i april måned sidste år, men har siden ikke været oppe til den nye køreprøve.

I perioden er han alligevel blevet standset fem gange mens han sad bag rattet i sin Suzuki Swift – som altså en dommer i byretten nu har konfiskeret.