Fuglsang bliver (nok) i Astana

Det ser ud til at Silkeborg-cykelrytteret Jakob Fuglsang fortsætter på det kasakhiske Astana i yderligere to år.

Teamchef Alexandre Vinokourov siger til Ekstra Bladet, at han forventer en afklaring i løbet af de nærmeste dage, og at han meget gerne vil beholde den danske rytter på sit hold.

Han siger, at det er 99 procent sikkert, at Jakob fortsætter.

- Han er en dyr rytter, men han er yderst professionel, og jeg er tilfreds med det arbejde han leverer. Lad mig sige det på denne måde: Han er sin løn værd, sagde Vinokourov.