Politiuniform Foto: www.politi.dk

Tyverier fra lejligheder på Borgergade

Silkeborg Politi har fået en anmeldelse om, at der i går eftermiddags blev begået et tyveri fra en 66-årig kvinde, i hendes lejlighed i Borgergade

I tidsrummet fra klokken 14.30, hvor en hjemmehjælper glemte at låse døren efter sig, og til klokken 15.00, er en sort læderhåndtaske blevet stjålet. Den indeholdt penge, medicin og forskellige kort.

I samme lejlighedskompleks på Borgergade har en anden beboer – en 87-årig mand – fået stjålet sin pung, der lå på reolen i stuen. Det er sket mellem 3. juni og i går klokken 10.

Ved du noget så ring til politiet på 114.