Frækt cykeltyveri i Hvinningdal

Politiet har fået anmeldelse om et frækt cykeltyveri og om et enkelt indbrud.

Cykeltyveriet skete udenfor en privat bolig på Buskelundvænget, hvor en bil holdt parkeret med påmonteret cykelholder, der rummede tre cykler.

Både cykelholderen og de tre cykler er blevet stjålet. Det skete i tidsrummet mellem onsdag klokken 22.30 og i går torsdag klokken 07.30.

Ved et indbrud i en villa på Lilleøvej i Svejbæk har en tyveknægt været rundt i hele huset. Ifølge politiet er der formentlig stjålet smykker.

Indbruddet skete i tidsrummet mellem 30/6 klokken 10 og 1/7 klokken 10.

Ved du noget, så ring til politiet på 114.