Navn på trafikdræbt er frigivet

Midt- og Vestjyllands Politi har frigivet navnet på den motorcyklist, der i går omkom ved den tragiske trafikulykke der skete på Horsensvej nær Østre Søbad.

Den omkomne er den 53-årige Brian Bo Petersen fra Silkeborg.

Han blev dræbt, da et norsk ægtepar på 30 og 31 år foretog en U-vending på Horsensvej, uden at orientere sig ordentligt.

De to normænd slap uden fysiske skader fra ulykken, der i de sidste eftermiddagstimer i går, førte til en del trafikale problemer i området.