Tre ud af fire brodæk klar ved Gubsø

I går eftermiddags blev Vejdirektoratet færdig med støbningen af det tredie ud af alt fire brodækstøbninger på den nye motorvejsbro ved Gubsø nord for Silkeborg.

Støbningen startede meget tidligt onsdag morgen, og blev foretaget med et arbejde uafbrudt på omkring 36 timer. For er man først gået i gang med støbningen, kan det ikke afbrydes.

Det sidste brodæk forventes støbt i december.

Vejdirektoratet meddeleler i øvrigt, at der er en del afbejde, der kun kan foregå når vejret er godt. Derfor har entreprænøren fået lov til at udnytte dage med godt vejr til at arbejde helt frem til klokken 20 på hverdage og klokken 18 på lørdage.

Hele motorvejen ventes åbnet på denne tid til næste år.