Brand hos Cafeteria Kroen

Der opstod lørdag lige efter middag en brand i toiletbygningen ved Cafeteria Kroen ved Hjøllund i det allersydligste af Silkeborg Kommune.

Brand og Redning måtte rykke ud, men toiletbygningen, der er lavet af træ brændte hurtigt ned.

Vagthavende hos brandvæsenet, René Larsen, siger til tv2oj.dk, at der ikke var mere tilbage, da brandvæsnet nåede frem.

Årsagen til branden er formentlig et cigaretskod, som var smidt i toiletbygningen.