Håndværkere mangler folk

Som vi fortalte i går, er Silkeborg blandt de kommuner i Danmark, som bygger allermest.

Og det medfører at de lokale håndværksvirkesomheder døjer med lidt af et luksusproblem.

Ifølge TV2 Østjylland er det nemlig efterhånden blevet svært at finde folk til at udføre opgaverne.

For eksempel siger tømrermester Jacob Pedersen, at hans firma for et år siden havde otte ansatte, men på grund af travlhed har han i dag tilknyttet 23.

- Vi mangler egentlig to-tre mand. Det kunne vi godt bruge, men vi kan ikke få nogle vikarer, siger han til TV2 Østjylland.

I Silkeborg bliver der brugt hvad der svarer til 19.156 kroner pr. indbygger til nybyggeri - det er dobbelt så meget som i fx Herning, Horsens og Randers og 25 procent mere end i København.