Dom: 22-årig var skyld i trafikuheld

En 22-årig mand fra Rødkærsbro er blevet frakendt førerretten og skal betale en bøde, efter at han var skyld i et trafikuheld tidligere på året.

Det skriver mja.dk.

Uheldet skete på Århusvej i Ans den 12. februar. Her kørte den 22-årige pludselig over i modsatte vejbane, hvor han ramte tre modkørende biler.

En 32-årig kvinde i en af de modkørende biler måtte klippes fri af sin bil, og blev efterfølgende af flere omgange indlagt på hospitalet.

Den 22-årige modtog sin dom, der lød på bøde på 1.250 kroner og betinget frakendelse af kørekortet.