Kvinde fra Silkeborg var “skideheldig”

En kvinde i Silkeborg fandt ud af, at der er sandhed i den gamle overtro der siger, at det betyder held at blive ramt af en fugleklat.

Da kvinden var på vej hjem fra arbjede, blev hun ramt af en fugleklat på skulderen – og da hendes søster senere fortalte, at det betyder held gik hun ned på tanken og købte fire skrabelodder med ordene ”Jeg er blevet skidt på. Jeg vinder en million i dag”.

Det har hun fortalt til Danske Spil.

Et af lodderne, et Nordisk Quick-skrabelod, udløste
7,5 millioner kroner.

Kvinden er ifølge Danske Spil i 20'erne. Hun ønsker at være anonym, men fortæller, at hun nu har fået udbetalt de første 50.000 kroner.

Trøjen med fugleklatten? Ja, den har hun ikke turde vaske. Den har i stedet fået lov til at blive vist rundt til hele familien, afslører hun.