Radisson Blu i fint selskab

Hotelbooking-siden Expedia.com har listet Radisson Blu hotellet i Silkeborg som det hotel i Danmark, der har fået de bedste bedømmelser af gæsterne.

Ifølge mja.dk har Expedia i alt 650 eksklusive hoteller i verden på listen. Men kun vores hotel i Silkeborg er på listen fra Danmark.

- Prisen manifesterer, at vi er på rette kurs og leverer det værtskab til vores hotelgæster som strategien er lagt efter, siger salgschef Jan Frandsen Rosenbæk fra Radisson Blu Hotel Papirfabrikken.

Expedia oplyser, at på verdensplan har over to millioner hotelgæster givet deres bedømmelse.