Fotoet er et eksempel på en trafikskadet bil og har ikke noget at gøre med aktørerne i den konkrete historie.

Voldsomt sammenstød på Haugevej

Der skete i går eftermiddags et færdselsuheld på Haugevej vest for Kjellerup.

En 30-årig mand fra Kjellerup overså, at en forankørende bilist, en 31-årig mand fra Hammel, holdt stille og ventede på at kunne dreje til venstre.

Sammenstødet var meget voldsomt. Politiet anslår at den 30-årige har ramt den 31-årige med 50-70 kilometer i timen.

Det medførte store materielle skader, men tilsyneladende slap begge mænd med forskrækkelsen.