Foto: Facebook

Fuglsang bliver hos Astana

Silkeborgcykelrytteren Jacob Fuglsang tegnede i går under på en kontraktforlængelse med det kasakhstanske cykelhold Astana.

Dermed er mange ugers spekulationer om Jakob Fuglsangs fremtid slut - det bekræfter Fuglsangs agent og manager, Moreno Nicoletti, ifølge Ekstra Bladet.

Kontrakten faldt på plads efter nogle hektiske timer mandag og tirsdag, hvor Nicoletti ifølge bladet gik frem og tilbage mellem Etixx-Quick-Step og Astana for at sikre Jacob den bedste aftale.