Ægte tæpper for 250.000 stjålet

En 54-årig beboer i en lejlighed på Lupinvej kom forleden hjem fra et længerevarende ophold i udlandet, blot for at konstatere at der har været indbrud i hans lejlighed.

Lejligheden har været ubeboet siden 17. maj, og da beboeren kom hjem i mandags, opdagede han at der manglede fire ægte persiske tæpper og en guldkæde.

To af tæpperne er tre kvadratmeter, en er fire og en er på seks kvardratmeter.

Samlet har de stjålne effekter en værdi af 250.000 kroner.

Sagen kompliceres af, at viceværten i mellemtiden har udskiftet de ødelagte lister og paneler omkring døren, som var blevet beskadiget ved indbrudet.