Foto: Ulla Myrhøj

Gammelby måske på vej væk fra SIF

SIF’s 20-årig talent Jens Martin Gammelby kan være på vej til FC Nordsjælland.

Transfervinduet er jo stadig åbent, og der forhandles på højtryk i de danske klubber.

I går kunne Onside afsløre, at Jens Martin Gammelby er et så varmt navn for FC Nordsjælland, at klubben forhandler med SIF i øjeblikket.

Sportschef i FCN, Carsten V. Jensen, siger til Onside, at han ikke vil gå nærmere i detaljer, men at der sjældent er røg, uden der er ild.

Heller ikke Jens Martin Gammelby selv vil overfor Onside afvise et muligt skifte til FC Nordsjælland, der har haft en skidt start på sæsonen med to nederlag og en målscore på 0-5.