Værktøj for 150.000 stjålet

Der blev ved et indbrud natten til i går på Nattergalevej ved VIA University College stjålet store mængder værktøj, oplyser politiet.

Indbrudet er sket på et tidspunkt efter klokken 16 i lørdags, og inden i går formiddags klokken 10, hvor det blev opdaget.

Tre værktøjscontainere er blevet opbrudt, og forskelliget elværktøj, rundsave, borehammere osv., er forsvundet. Samlet mangler der værktøj for cirka 150.000 kroner.

Der er ved sammen lejlighed også stjålet en motorcykel. Det drejer sig om en Yamaha XT350 fra 1986 med indregistreringsnummer ER 11 449.

Har du set noget – eventuelt nogen luske rundt i en varebil i området lørdag aften eller natten til søndag, så ring til politiet på 114.