Efterlyst kvinde fundet i god behold

jacquelineDen 73-årige kvinde fra Alderslyst, der i går blev efterlyst, blev i aftes fundet i god behold.

Det var hjemmeplejen der havde slået alarm, fordi den ældre kvinde ikke var hjemme, da hun skulle have noget vigtigt medicin.

Politiet ledte i løbet af aftnen med hundepatruljer langs åen og langs søen, og man kontaktede taxi for at høre om kvinden var kørt fra hjemmet.

Eftersøgningen var forgæves indtil politiet på et tidspunkt fik oplysning om, at nogen forsøgte at hæve penge på den 73-åriges hævekort på hovedbanegården i København.

Det fik politiet til at kontakte DSB, der kunne oplyse at kvinden var ombord på toget tilbage til Silkeborg.

I aftes kom kvinden altså tilbage i god behold.