Foto: Region Midtjylland

Cyklist ramt af højresvingende bil

En 60-årig mand fra Engesvang måtte i går på skadestuen til tjek, efter at han var blevet kørt ned af en højresvingende bilist.

Uheldet skete på Hvinningdalvej, hvor en 42-årig mand i bil ville dreje fra Hvinningdalvej ind ad Rolf Krakes Vej. Desværre glemte han at orientere sig bagud, for han overså cyklisten, der kørte på cykelstien ned ad bakken.

Selvom den 60-årige ramte bilen så hårdt, at han røg hen over motorhjelmen og landede på fortovet, kom han ikke noget fysisk til, og han blev hurtigt udskrevet efter et kort tjek på Viborg Sygehus.

Den 42-årige bilist er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.