Foto: Silkeborg Kommune
Dommerbesøg på Entreprenørgården
Formanden for 3F og andre fra dommerkomiteen i "Årets arbejdsplads 2015" besøgte i går Entreprenørgården i Silkeborg.
Den kommunale arbejdsplads er nemlig en af tre finalister i konkurrencen om at bliver årets arbejdsplads.
Bag konkurrencen står fagforeningen 3F, og det er gartner Søren Wohlert, som har indstillet sin arbejdsplads – og 3F har efterfølgende lagt vægt på
Entreprenørgårdens sats på at efteruddanne medarbejdere, på indsatsen for sygemeldte og andre med behov for en håndsrækning og en ledelsesform, der bygger på selvstyrende teams.
Dommerne kom lige fra Holstebro, hvor de havde besøgt Vald. Birn Jernstøberi, og fra Silkeborg hastede de videre til den tredje kandidat: Taxakontoret i København.
Vinderen afsløres den 26. november.