04. september 2015 - 11:25 Skriv kommentar
18-årig bilist havnede i majsmark
En 18-årig kvinde kørte i går galt med sin 17-årige veninde i bilen. De endte på i en majsmark.
Ved 21-tiden kørte den 18-årige ad Ryvej i retning mod Kragelund, da hun af ukendte årsager mistede herredømmet med bilen.
Hun kørte ud i en majsmark, hvor bilen standsede.
Silkeborg Brand & Redning og Politiet blev tilkaldt. Da de nåede frem, var der ingen brand, men den 17-årige passager klagede over rygsmerter. Hun blev undersøgt og var ikke umiddelbart kommet noget til.