Foto: Silkeborg Kommune
Venstre tager formandspost fra DF
Det blev Hans Jørgen Hørning (V), der i fremtiden skal sidde for bordenden i ældre- og handicapudvalget.
Siden det stod klart, at den tidligere formand Karina Due (DF), ville melde sig ud af Byrådet, har der været uenighed over, hvem der skulle afløse hende.
Dansk Folkeparti mente, at posten var deres, og partiets Teresa Jørgensen meldte sig da også som kandidat, da udvalget skulle stemme om sagen.
Men Venstres Hans Jørgen Hørning meldte sig også på banen – og da udvalgets syv medlemmer havde stemt, stod den 3-3, for Mia Schmidt (K) valgte at stemme blank.
Det var Rune Dreier Kristensen (S), Lene Fruelund (Ø) og venstremanden selv, der pegede på Hans Jørgen Hørning – mens løsgængeren Lars Munksø, Morten Høeg (LA) og hende selv, der stemte på Teresa Jørgensen.
Men i anden stemmerunde vendte Morten Høeg og stemte i stedet på Hans Jørgen Hørning, der altså nu er formand for ældre- og handicapudvalget.