Bilforretning i Silkeborg var mere værd

Bilforretningen Carmax A/S, der gennem 30 år havde til huse på Østre Ringvej, er blevet tilkendt en ekstra erstatning på 1,8 millioner, fordi den blev eksproprieret i forbindelse med motorvejsbyggeriet.

Oprindeligt fik forretningen en erstatning på 600.000 kroner for de omkostninger eksproprieringen afstedkom – men forretningen mente, at der skulle falde erstatning for mistet goodwill.

Det har landsretten nu givet forretningen medhold i.

Silkeborgs ry som Bilernes By og bilforretningens beliggenhed i tæt tilknytning til andre bilforretninger havde så stor betydning, at der skal betales højere erstatning.