Taxa-passager røvet på Lupinvej

En kvinde tog fredag aften en taxa til Lupinvej. Kort efter blev hun røvet for kontanter.

Lørdag formiddag modtog politiet anmeldelsen om røveriet, der skete fredag klokken 23.15.

Kvinden havde taget en taxa til sin bopæl på Lupinvej, men kort tid efter at være steget ud af bilen, blev hun overfaldet bagfra.

Hun blev slået, blandt andet så hun ikke kunne se på det ene øje bagefter, og så tog gerningsmanden hendes pung og tømte den for kontanter.

- Hvis nogen har overværet et eller andet på Lupinvej fredag aften, så hører vi meget gerne fra dem, siger Kenn Sølvkær Jensen fra lokalpolitiet.

Du kan få fat i politiet på telefon 114.