Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto
Markussen klar mod sin tidligere klub
Bjerringbro-Silkeborgs høje venstreback Nikolaj Markussen fik ligadebut for BSV i 38-30-sejren over Aarhus Håndbold i weekenden. Han forventer endnu mere spilletid, når Bjerringbro-Silkeborg i morgen onsdag møder Skjern Håndbold. Den klub, han lige er skiftet væk fra.
Markussen startede på banen mod Aarhus, men blev pillet ud efter et kvarter, og kom derefter ikke ind igen.
Han siger til klubbens hjemmeside, at det var lidt efter aftale.
- Jeg skulle spille det første kvarter, så skulle jeg ud på bænken, og så skulle vi se, hvordan det gik med lægen. Da jeg sidder ude, kan jeg så mærke, at det spænder lidt op i læggen, og derfor ville vi ikke tage nogen chancer, forklarer Nikolaj Markussen, der forventer, at han kan øge mængden af spille tid, når Bjerringbro-Silkeborg onsdag aften møder hans tidligere holdkammerater fra Skjern.
211 cm høje Nikolaj Markussen har haft en fiberskade, som han pådrog sig i pokalkampen mod Ajax København i slutningen af august.