Foto: Ulla Myrhøj
Bookmakere spekulerer i træner-fyring
Presset synes at være steget på Silkeborg IF-træner Kim Poulsen efter gårsdagens nederlag til Vejle Boldklub. Bookmakeren Bet25 spekulerer derfor i, at en trænerfyring er på vej hos nedrykkerne.
SIF blev i sommer udnævnt som oprykningsfavorit, men indtil nu har den lokale klub kun hentet 12 af 27 mulige point.
- Med kun 12 point og sølle syv mål i ni kampe i årets Bet25 Liga, må Kim Poulsen naturligvis være en presset mand, og i kampen mod Vejle torsdag lignede spillerne bestemt heller ikke nogle, der kæmpede for deres cheftræner, siger Niklas Nürnberg, oddssætter hos Bet25, der er navnesponsor for 1. division.
Hos Bet25 spekuleres der nu i, om Silkeborg IF-ledelsens tålmodighed til cheftræneren efterhånden er ved at slippe op.
Derfor har bookmakeren sat odds på, om Kim Poulsen også er SIF-træner efter nytår.
Er Kim Poulsen cheftræner for Silkeborg IF den 1. januar 2016.
Nej: Odds 1.45
Ja: Odds 2.55