Foto: Region Midtjylland

Håndværker skød 10 cm søm i knæet

En håndværker skød i går sig selv i knæet med en sømpistol, mens han gik og arbejdede på Funder Børnehus på Funder Skolevej.

Den 53-årige håndværker arbejdede klokken 12.37 med en sømpistol, da han af ukendte årsager fik skudt et 10 cm langt søm ind i sit eget knæ.

- Arbejdstilsynet har kigget på ulykken, og umiddelbart er der ingen fejl på sømpistolen. Så det er svært at se, hvad der var årsagen, udover hans egen uforsigtighed, siger Kenn Sølvkær Jensen fra Silkeborg Politi.

Manden blev kørt til skadestuen i Viborg med ambulance og var ved godt mod undervejs, men der er ikke kommet en tilbagemelding fra sygehuset om hans videre situation.