Foto: Thomas Juul/Juul Fotografi

SIF tabte til et dårligere hold

Gårsdagens pokalopgør på Mascot Park mod AGF blev et forrygende opgør med masser af god fodbold fra SIFs side – desværre endte kampen med en sejr til det dårligste hold.

AGF tog tilbage til Aarhus med en 1-0 sejr efter et langskud, der snød vores målmand.

Men den Aarhusianske sejr var ufortjent – i hvert fald hvis man ser på chancefordelingen og kampens forløb som helhed.

SIF fik spillet sig til mange chancer – og det var kun vore angriberes manglende skarphed i skudøjeblikket, der gjorde, at SIF ikke trak sig ud som vinder.

SIF er således ude af pokalturneringen, og kan koncentrere sig helt om at kæmpe sig tilbage til toppen af Bet25 Ligaen, hvor det kun er blevet til 12 point i de første ni kampe.