25. september 2015 - 12:57 Skriv kommentar
Foto: Silkeborg Kommune
Jorn-maleri solgt for 5,2 millioner kroner
Et Asger Jorn maleri blev i sidste uge solgt til 5,2 millioner kroner på kunstmessen Art Copenhagen i Forum.
Det skriver mja.dk.
Ejer af Galleri Moderne, Henrik Omme, der har solgt billedet, siger til netavisen, at det er det dyreste maleri, der nogensinde er solgt på en kunstmesse i Danmark.
Det drejer sig om maleriet »La colline inspirée«, som Jorn malede i 1957.
- Jeg glæder mig meget over, at maleriet bliver her i Danmark, og køberen har fortalt mig, at han ønsker at udlåne det til et dansk museum, siger Henrik Omme.
Et andet, mindre maleri af Asger Jorn blev også solgt på kunstmessen i Forum.