10-12 biler involveret i motorvejsulykke

Der skete i morges en større ulykke på motorvejen mellem Linå og Hårup.

Op mod 12 biler forulykkede ved 8-tiden i morges, og i et par timer var motorvejen lukket i det vestgående spor, oplyser politiet.

To personer blev kørt til observation på hospitalet i Aarhus, men ved et mirakel er ingen kommet alvorligt til skade.

En enkelt person skulle skæres fri.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at en enkelt person var det, der kaldes ”teknisk fastklemt”, og skulle skæres fri.

Årsagen til ulykken er man ikke sikker på, men meget tyder på, at nogen ikke har kørt efter forholdene i den nogen steder tætte morgentåge.