28. september 2015 - 09:04 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
Kvinde kræves fængslet for butikstyveri
En 39-årig kvinde fra Thrige fremstilles i dag i grundlovsforhør, sigtet for butikstyveri.
Politiets anklager vil have kvinden bag tremmer, fordi det ikke er første gang hun er fanget i at begå den slags forbrydelse.
I går klokken 19.30 blev den 39-årige taget på fersk gerning, mens hun var ved at stjæle syv pakker oksemørbrad og seks pakker barberblade fra Føtex på Nørrevænget.
Det hele har en værdi af 6.300 kroner, og politiet valgte at anholde hende, og beholde hende i arresten natten over, så hun kan komme for en dommer senere i dag.