Foto: Silkeborg Kommune

Søndagsåbent på genbrugspladserne

I fremtiden vil genbrugspladserne i Silkeborg Kommune være åbne alle søndage og helligdage året rundt.

Det skriver mja.dk.

I dag er der kun åbent om søndagen i sommerhalvåret – men det skal være nemmere at komme af med affaldet, så fra 1. april 2016 vil der være åbent året rundt.

Der sker også en udvidelse af åbningstiden på hverdage – men kun for erhvervslivet.

Håndværkere og andre erhvervsdrivende kan lukke sig selv ind på pladsen mellem 07 og 12 på hverdage og kan på den måde komme af med deres affald. Men genbrugspladserne er altså ikke åbne for private i det tidsrum.