Foto: Bjerringbro-Silkeborg
BSV tegner kontrakt med keeper-talent
Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer skrev i weekenden en treårig kontrakt med Ribe-Esbjerg-keeperen Sebastian Frandsen.
Kontrakten gælder fra næste sæson.
Den 20-årige målmand blev i sidste sæson kåret til årets talent i Danmark af Håndbold Spiller Foreningen, og han står noteret for en stribe ungdomslandskampe.
”Jeg synes, at Bjerringbro-Silkeborgs hold ser rigtig interessant ud, og det er et hold, som jeg gerne vil være en del af. Det ligner et bæredygtigt hold, som kan være med til at spille om de sjove medaljer i de kommende år, og personligt tror jeg, at Bjerringbro-Silkeborg er det rigtige sted, hvor jeg kan fortsætte min udvikling”, siger Sebastian Frandsen om sit skifte til BSV's hjemmeside.
Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen siger, at Sebastian Frandsen er en målmand, som han ser et stort potentiale i, og som også i de kommende år vil blive endnu dygtigere.
”Sebastian Frandsen har særligt i de seneste par sæsoner vist, at han er villig til at arbejde hårdt for at blive en dygtig målmand. Han har vist, at han ikke bare er et kæmpe talent, men at han også vil arbejde hårdt på at blive en dygtig målmand”, siger Peter Bredsdorff-Larsen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Husspektakler førte til narkofund: 20-årig var i besiddelse af et gram hash
- Indbrud på byggeplads: Narkopåvirket 19-årige brød ind i byggelift
- Prøvede at snyde sig ind: 17-årig sigtet for brug af en andens kørekort
- Smadrede ruder: To indbrud – ét enkelt mislykkedes
- Afspærringer omkring Marienlundsvej og Sanatorievej