Svær udekamp venter BSV i aften

BSVs nederlag i udekampen mod Aalborg forleden er blevet analyseret, og nu har holdet hele sin fokus på endnu en svær udekamp, der skal spilles i aften mod Skanderborg.

Nederlaget mod Aalborg kom på en dag, hvor BSV var hårdt plaget af småskader og skavanker.

For eksempel måtte en forrygende spillende Sebastian Skube på bænken efter det første kvarter i kampen mod Aalborg, men han ventes klar til i aften mod Skanderborg.

Og der bliver brug for ham.

Skanderborg er nemlig inde i en flot stime, og specielt på hjemmebane har de imponeret i sæsonindledningen, hvor både Aalborg Håndbold og Mors Thy har fået Skanderborgs kærlighed at føle – og Skanderborg fik også point i deres sidste kamp ude mod Ribe-Esbjerg.

Kampen spilles i aften klokken 20.30 i Morten Børup Hallen i Skanderborg.