BSV tabte til Skanderborg Håndbold

Det blev Skanderborg Håndbold der trak det længste strå i kampen i Boxer Herreligaen mod BSV i går aftes.

Favoritterne BSV tabte udekampen 21-23 – og kan dermed notere to udekampe i træk uden sejr.

Det var en spændende og intens kamp. Skanderborg gik til pausen foran 13-10, men Bjerringbro-Silkeborg kom tilbage i kampen, og ti minutter før tid lignede det et nederlag til Skanderborg.

Men hjemmeholdet satte en stærk slutspurt ind, og vandt altså kampen i hallen, hvor også både Mors Thy Håndbold og Aalborg Håndbold har fået kærligheden at føle.

Nu har både Skanderborg og BSV syv point efter sæsonens seks første spillerunder.

GOG topper ligaen med ni point.