To Silkeborg-røvere går direkte i fængsel

Det koster to røvere henholdsvis fire og fem måneders fængsel, at de natten til den 5. juli begik røveri mod en ung mand på Tværgade.

Det skriver mja.dk.

Med trusler om at ’blive skåret op’, forlangte de at deres offer skulle hæve 700 kroner i en hæveautomat.

Den unge mand forklarede i retten, at den ene af de to røvere viste ham noget i lommen, som kunne ligne en kniv.

De to røvere er tidligere straffet for blandt andet vold og røveri, og derfor ville dommeren ikke nøjes med at lade dem slippe med en betinget dom.

Foruden fængselsstraffen skal de to betale de 700 kroner tilbage til deres offer.