Politibil Foto: www.politi.dk

Morgentrafik: Sammenstød på Ringvejen

Der skete her til morgen omkring klokken 07.15 et mindre harmonikasammenstød på Vestre Ringvej ved Hotel Scandic/Udgårdsvej.

Redningsmandskab blev tilkaldt, men da politiet kom frem, kunne de konstatere, at der ingen personskade var.

Ringvejen blev gjort farbar igen og de implicerede i uheldet blev bedt om selv at udveksle forsikringsoplysninger.

Ifølge beretninger på stedet, var to biler og en skraldebil involveret i harmonikasammenstødet.