09. oktober 2015 - 10:30 Skriv kommentar
Rema 1000 løber med smukke kvinder
Der bliver kamp om kondiløbernes ben og fødder søndag den 25. oktober. Et nyt motionsløb i Resenbro skal løbes den dag, og samme dag er der Himmelbjergløbet.
Smuk Kvindeløb bliver hvert år afviklet i september, men nu har løbsledelsen indgået et samarbejde med Rema 1000 i Resenbro om et oktoberløb for både mænd og kvinder.
Søndag den 25. oktober løbes 'Meget mere discount-løbet'. Starten går ved Rema 1000 i Resenbro og så en tur rundt om Schoubyes Sø. Ruten bliver cirka fem km lang i alt.
Løbet er åbent for alle, men kvinderne får lidt ekstra ud af at deltage i form af en t-shirt fra Smuk Kvindeløbet. Det koster 50 kroner at deltage, og der betales på dagen. Løbet begynder klokken 11.00.