Billedet stammer fra omslaget på Rasmus Seebachs single "Uanset" fra det kommende album.

Silkeborg venter på Rasmus Seebach

Om en måneds tid udkommer Rasmus Seebachs fjerde studiealbum, og Silkeborg KFUM har til formiddag offentliggjort en koncert i Silkeborg med sangeren.

Vi står i dag på kanten af efterårsferien, og når vi den 13. februar 2016 tager hul på vinterferien, så spiller Rasmus Seebach koncert i Jysk Arena. Koncerten bliver Rasmus Seebachs eneste koncert i Silkeborg i 2016.

Koncerten i Jysk Arena er en del af turnéen for det kommende album "Verden ka' vente," der udkommer den 6. november. Den første single herfra er "Uanset," der udkom i september.

I alt bringer pladeturnéen ham til ti danske byer.

Billetsalget til den kommende koncert er begyndt.