23-årig dømt for vold mod betjent
En 23-årig kvinde er blevet dømt for at slå en politimand i ansigtet.
Det var den 31. juli, at kvinden prajede opmærksomheden fra to betjente i en patruljevogn, der langsomt kørte ad Nygade.
Da betjenten i passagersiden rullede vinduet ned, stak hun ham en knytnæve i ansigtet.
Betjenten slap uskadt, men kvinden blev anholdt og sigtet for vold.
Ifølge mja.dk har har byretten i Viborg vurderet, at den 23-årige kvinder er psykisk syg og derfor ikke egnet til en almindelig straf. Hun skal i stedet under psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen.
Der er tale om en kvinde, der er kendt af politiet i forvejen, og som døjer med et misbrug af alkohol.
Ifølge netavisen fortalte den 23-årige i retten, at hun helt var indstillet på at afholde sig fra at drikke spiritus.