14. oktober 2015 - 08:27 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
Politiet gav bøde til søvnig teenager
En beruset, 19-årig mand lagde sig i nat til at sove direkte på jorden. Da politiet henvendte sig, var han ubehøvlet og fik en bøde.
Klokken 02.05 fandt en politipatrulje den 19-årige mand på jorden ved Fakta i Vestergade. Her lå han og sov.
Betjentene havde haft fat på teenageren en times tid forinden, hvor han havde lavet samme nummer et andet sted i midtbyen.
De hev igen fat i den unge mand, der var meget ubehøvlet over for de to betjente. Det var han også, da de havde fat i ham klokken 01.00, men anden gang var grovere.
Derfor gav betjentene ham en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.