Jobcenter Silkeborg på Drewsensvej. August 2011.

Borgere i ressourceforløb åbner café

På tirsdag åbner en ny café på Jobcentret på Drewsensvej, og den er tænkt som et mødested for personer i et ressourceforløb.

Omkring 150 silkeborgensere er i et ressourceforløb, der for et par år siden blev indført som erstatning for førtidspension til personer under 40 år. Formålet er at finde en vej tilbage på arbejdsmarkedet.

- Der vil være kaffe på kanden, og nogen at snakke med. Vi skal ikke være Kloge-Åger, men kan snakke med hinanden om, hvordan vi griber tingene an, når vi ikke kan klare det job, vi før kunne. Det kan være, vi kan hjælpe hinanden med at finde praktikplads, og vi vil overvejer også oplæg og aktiviteter, siger en af de frivillige værter Karin Østergaard, som selv er i ressourceforløb.

Caféen var et brugerønske, da jobcentret inviterede til workshop for at udvikle tilbud til folk i ressourceforløb. Siden har brugere, Frivilligcenter Silkeborg og Jobcenter Silkeborg arbejdet videre med ideen, og tirsdag 20. oktober åbner Resurseriet i jobcentret.

Caféen skal drives af silkeborgensere, der selv er i et ressourceforløb. Fremover holder den åben hver tirsdag fra kl. 13 til 15.