Foto: www.politi.dk

Borgmesteren ønsker politiskolen hertil

Silkeborg kommune skal da have landets nye politiskole, og den skal ligge i Kjellerup, det er borgmester Steen Vindums vision.

Derfor havde han i går inviteret de lokalvalgte folketingsmedlemmer til Oustruplund ved Kjellerup, der kan huse en mulig politiskole, det skriver tv2oj.dk.

I dag uddannes alle landets betjente på politiskolen i Brøndby, men Venstre har offentliggjort planer om en ny, ekstra politiskole i Jylland.

Herning har tidligere meldt sig på banen som kandidat, og nu har Silkeborg altså gjort det samme.

Ifølge tv2oj var lokalvalgte folketingsmedlemmer fra begge fløje positive over for at lade politiskolen gå til Silkeborg. Forhandlingerne om et nyt politiforlig begynder i næste uge på Christiansborg.

Oustruplund huser i øjeblikket flygtninge fra krigen i Syrien.