690 gram hash og skunk fundet i razzia

Politiets narkopatrulje ransagede i går en bopæl i den nordlige del af kommunen og fandt 690 gram euforiserende stoffer. Politiet holder endnu tæt med detaljerne i sagen.

Ransagningen foregik klokken 12.40 i en af omegnsbyerne ved Kjellerup.

Fem personer befandt sig på adressen, og det samme gjorde 90 gram hash, 600 gram skunk og nogle stiklinger til nye planter.

Den ene af de fem personer, en 40-årig mand med bopæl på adressen, blev sigtet for besiddelse af de euforiserende stoffer. Han er ikke sigtet for salg og bliver ikke varetægtsfængslet.