Terror-kunst: Tre involverede får bøde

Politiet har valgt at give bøder til tre personer, der i weekenden var involveret i ulovlig opsætning af Dan Park-plakater i midtbyen.

I en blog på nettet kan man se den svenske kunstner Dan Park gå rundt og hænge plakaterne op i midtbyen.

Under opsætningen var han blandt andre i selskab med Kjellerup-kunstner Ibi-pippi Orup Hedegaard og performance-kunstner Uwe Max Jensen.

Billederne på bloggen viser kun Dan Park bryde loven ved at klistre plakater på elskabe.

Kunstner-selskabet smed også Dan Park-plakater med teksten "Terrorist Welcome - Bring your weapons" i en række postkasser på Drewsensvej, men politiets jurister har vurderet, at der ikke er mere at komme efter i den sag.

- Vi vil have svært ved at bevise forsæt. Når noget hedder kunst, er næsten alt tilladt. Så derfor har vi konkluderet, at det holder ikke til mere, siger Flemming Just fra politiet i Silkeborg.

Kunstnerne har fået en formaning om, at de tænke sig lidt bedre om, før de hænger deres kunst op og deler den ud. Og så vil tre af de involverede altså få hver deres bødeforlæg på 1500 kroner for at hænge plakater op på elskabe.

Plakaterne får indtil videre lov til at hænge. Elskabenes ejer kan fjerne dem og rette et erstatningskrav mod de involverede.

[inpost_pixedelic_camera slide_width="615" slide_height="410" thumb_width="75" thumb_height="50" post_id="8712" skin="camera_amber_skin" alignment="" time="7000" transition_period="300" bar_direction="leftToRight" data_alignment="topLeft" easing="swing" slide_effects="scrollHorz" grid_difference="250" thumbnails="1" pagination="0" auto_advance="0" hover="1" play_pause_buttons="0" pause_on_click="1" id="" random="0" group="0" show_in_popup="0" album_cover="" album_cover_width="200" album_cover_height="200" popup_width="800" popup_max_height="600" popup_title="Gallery" type="pixedelic_camera" sc_id="sc1445324987046"]