Foto: Tvilum

Tvilum lukker helt i Silkeborg

Møbelfabrikken Tvilum har besluttet at lukke afdelingen i Silkeborg, skriver mja.dk.

Ifølge netavisen bekræfter Tvilum-direktør Andrew Long, at man i forhandler med tillidsrepræsentanterne om betingelserne for en afvikling af de cirka 60 stillinger, der i dag er i Silkeborg.

Tvilum, som jo har hovedkontor i Fårvang, fortsætter aktiviteterne både i Fårvang og i Kjellerup, og Andrew Long oplyser, at en stor del af medarbejderne fra Silkeborg, bliver tilbudt stillinger der.

Tidligere i år afviklede man pakkeriet på Mønstedvej, og Tvilum har også lukket fabrikken i Hauge.

Men lukningerne skal ikke ses som udtryk for at omsætningen er svigtet, men det er en del af virksomhedens konsolideringsproces, oplyser direktøren.

Han oplyser også, at det sidste møbel, der bliver produceret i Silkeborg om senest fire måneder.