Foto: Lis Winnie Hansen

Tre vigtige point til SIF

Det blev til tre vigtige point på kontoen for SIF i aftes, da holdet ude vandt 2-1 mod HB Køge.

Dermed kan cheftræner Peter Sørensen glæde sig over sin første sejr i spidsen for SIF, efter at de to foregående kampe endte uafgjort.

De to silkeborgmål blev scoret i anden halvleg af Dennis Flinta og Nikolaj Agger, og HB Køge fik reduceret i kampens døende minutter.

Sejren var vigtig, for nu har SIF 18 point for 13 kampe, og ligger akuelt nummer seks med tre point op til Vejle, der lige nu sidder på den plads i 1. division, der sikrer oprykning til Superligaen.

Næste kamp er også en udekamp. Det er på søndag mod FC Roskilde.