Tyveknægt stak af på el-scooter

Et lidt bizart butikstyveri udspillede sig i går morges i Meny-supermarkedet på Borgergade. Gerningsmanden stak af på en el-scooter.

Klokken 08.50 kom gerningsmanden trillende ind i butikken på sin el-scooter. Her stjal han kød, som han gemte i en pose bag på scooteren.

Men tyveriet blev opdaget af en 23-årig butiksansat, der forsøgte at standse tyveknægten ved at stille sig i vejen for el-scooteren.

- Men han blev skubbet væk, og han blev nær kørt ned da manden på el-scooteren i fuld fart stak af fra forretningen.

- Der er gode videoovervågningsbilleder fra stedet, og vi har navnet på en person, som vi mener er gerningsmanden, oplyser Flemming Just fra Silkeborg Politi.

Manden forsøgte at stjæle for 865 kroner kød, og det tager vi ud og snakker med ham om en af dagene, siger Flemming Just.