Foto: SilkeborgIF.com

SIF fik vendt truende nederlag

Det lykkedes i går SIF at vende et truende nederlag til en flot sejr.

Udekampen mod FC Roskilde startede skidt, da et godt spillende Roskildehold kom foran 1-0 allerede efter ti minutter.

Marcus Solberg udlignede midt i halvlegen, men Roskilde scorede igen og halvlegen endte 2-1 til hjemmeholdet.

Men så kom Andreas Albers på banen, og på 12 minutter fik vores angriber scoret to gange, og vendt kampen til 3-2 til SIF – hvilket blev kampens resultat.

Cheftræner Peter Sørensen havde valgt at ændre i den taktiske formation ved at lægge Martin Thomsen op på den centrale, offensive midtbane og have Marcus Solberg som eneangriber.

Dermed stod SIF med en stærk central trekant på midtbanen bestående af Dennis Flinta, Mikkel Vendelbo og Martin Thomsen.

SIF har nu vunet to kampe i træk – endda på udebane og ligger med 21 point på 6. pladsen, tre point fra oprykningspladserne.