27. oktober 2015 - 09:05 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
18-årig bilist taget med narkometer
Politiet standsede i aftes en 18-årig bilist med hash i blodet.
Klokken 19.10 standsede politiet den unge bilist i Markedsgade, helt inde ved Søndergade.
Politiet testede manden på stedet med deres transportable narkometer. Det gav udslag for hash i mandens krop.
Derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand og taget med til en blodprøve.
Hvis blodprøven viser det samme som narkometertesten, står den 18-årige mand til at miste kørekortet i tre år og en bøde på en månedsløn.