27. oktober 2015 - 07:06 Skriv kommentar
Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto
BSV slået af fynboerne i pokalkamp
Det lykkedes desværre ikke håndboldherrerne fra BSV at gå videre i pokalen, efter at holdet i går tabte en vanvittig spændende kvartfinale mod sydfynske GOG.
Kampen endte 30-28 til GOG efter forlænget spilletid.
Det var en meget tæt kamp, hvor stillingen var 13-13 efter første halvleg og 25-25 efter ordinær spilletid. I den nervepirrende slutfase blev der kun scoret et enkelt mål i 10 minutter.
Desværre trak fynboerne det lange strå i de to gange fem minutters ekstra spilletid, og dermed er GOG det første hold i Final-4.